NetKredit.dk - Guide til forbrugslån og kredit online
 
GODE RÅD Her vil du finde nogle gode råd i relation til lån og kredit online. 
klik på spørgsmålene neden for hvis du vil læse indholdet.

  Hvem kan ansøge om lån / kreditkort?  

Alle personer over 18 år og ved nogle enkelte selskaber over 25 år, kan ansøge om et lån og/eller kreditkort. Typisk kræves der også at du ikke er registreret i RKI, har en fast indtægt på min. 150.000 kr. før skat per år, samt at din bopæl er i Danmark, Grønland eller på Færørerne.

  Hvilket selskab skal jeg vælge?

Vi anbefaler ikke enkelte selskaber frem for andre. Det som vi kan anbefale er dog at se nærmere efter hvad prisen på lånet reelt er (check ÅOP), og så vælge efter pris derefter.

 

Den endelige pris for at låne penge aflæser du ved at finde ÅOP* angivelsen på Netkredit.dk eller på långivers website. ÅOP vil dog altid være præciseret når du modtager et decideret lånetilbud fra långiveren.

 

Bemærk at ÅOP typisk vil være højere ved mindre lån frem for store, og at du kun kan sammenligne ÅOP på tværs af selskaber, hvis grundlaget for beregningen af ÅOP satsen har det samme lånebeløb og afdragslængde.

 

På Netkredit.dk har vi angivet ÅOP for de enkelte selskaber ved et lån på 40.000 kr. med tilbagebetaling over 36 måneder.

 

* ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent og viser således den reelle pris for dit lån. For at beregne sig frem til hvad det betyder i kroner og ører bliver du nød til at bruge vores **låneregnemaskine som du kan finde ved at klikke her.

 

** Ved at bruge låneregnemaskinen kan du i venstre side hvor store dine renteudgifter bliver ialt, og det er din pris for at låne pengene. Bemærk dog at du har mulighed for at trække 25 % af de totale renteudgifter fra på din selvangivelse, hvilket reelt gør lånet billigere end vist. "Prisen" på lånet både før og efter skat vil du også modtage i forbindelse med et evt. lånetilbud fra et finansieringsselskab.

 

Se de mulige Forbrugslån  | Se de mulige Boliglån | Se kreditkort tilbud

  Låneansøgningen - hvilke informationer kræves?

Det er ikke svært at udfylde en ansøgning om lån / kredit på internettet. Det normale tidsforbrug er ca. 5 minutter.  Mængden af information der kræves varierer fra selskab til selskab, som standard vil de dog bede dig om følgende oplysninger.

 

Standardoplysninger som du skal udfylde ved ansøgning om lån / kredit:

 - > Lånet: Hvor meget ønsker du at låne

 - > Personlinge oplysninger: Dit navn, adresse og cpr-nummer

 - > Boligforhold: f.eks. ejer-, leje- eller andelsbolig

 - > Økonomi: Din beskæftigelse og indkomst

 - > Bank: Kontonummer, betalingservice

 - > Udbetaling: Ønsker du beløbet indsat på en konto eller check?

 - > Øvrige: Ønsker du sammenlægning af lån, medansøger, låneforsikring...

 

Hvis du vil modtage flere tilbud fra flere forskellige selskaber er du helt frit stillet til at ansøge alle dem du har tid og lyst til. Du binder dig ikke til at låne en eneste krone ved blot at sende en ansøgning af sted. Bagefter kan du med fordel vælge det bedste tilbud (Check ÅOP for vurdering af tilbudene på tværs af selskaberne)

  Skal jeg sige ja eller nej til en afdragsforsikring?

Alle selskaberne tilbyder en afdragsforsikring, hvilket gør det muligt at betale de månedlige afdrag i tilfælde af pludselig arbejdsløshed, ulykke eller død.

 

Bemærk at du som udgangspunkt bør læse forsikringbetingelserne igennem for at se om du overhovedet er omfattet af forsikringen. Forsikringsbetingelser kan f.eks. kræve at:

 ...du har haft lønnet arbejde af min. 16 timer pr. uge, i min. 6 måneder.

 ...du ikke har haft over 15 sammenhængende fraværsdage inden for de sidste 12 måneder.

... du er over 18 men under 65 år.

... du ikke er gået på pension.

... forsikringen kun dækker 12 måneder frem.

...osv.

 

Man selvfølgelig bedre stillet med en forsikring end uden forsikring - tvisten står blot i at det koster noget at få den. Normalt ca. 5-7% af det månedlige adrag. Med et lån på 40.000 kr. over 3 år til 12,5 % i ÅOP vil denne type forsikring koste ca. 3000,- kr.

 

Du skal dog selv tage stilling til om det er noget du ønsker at få og betale merprisen for.

 

  Skal jeg vælge at samle alle mine lån et sted?

Kontokort, kreditkort, kredit i banken m.m. kan du vælge at samle et sted og derved spare penge i form af en lavere rente. Du skal selvfølgelig kun sige god for at samle evt. klatgæld i et lån hvis det tilbud du modtager, resulterer i at du får mulighed for at samle disse til en lavere rente (ÅOP) ialt. 

 

Bemærk at selvom den månedlige ydelse måske er lavere ved at samle klatgæld et sted skal du holde dig for øje at afdragslængden ikke bliver forøget.

  Kreditkort / forbrugslån / kontokort / kreditkonto - Hvad er bedst?

1) Kreditkonto/kreditkøb: Her opretter man en kredit i butikken hvor man f.eks. skal have en sofa, en vaskemaskine eller lignende. Du kan typisk også få udbetalt et kontant beløb ud over varens værdi. Hvis man ser nærmere på de egentlige omkostninger ved denne form for kredit er den en meget dyr fornøjelse. Check ÅOP for ved kreditkøbet og bliv ikke overrasket hvis ÅOP nærmer sig de 40 %. Et lån tæt på de 40 % i reelle låneomkostninger per år, er efter vores mening ikke det bedste valg.

 

2) Kontokort: Den type kort som udstedes i shoppingcentre giver dig mulighed for kun at handle inden for shoppingcentret. I nogle tilfælde er den kombineret med en internationalt kreditkort så som MasterCard eller VISA, hvilket gør den til et kreditkort - men det gør ikke kreditten billigere af den grund. ÅOP for et typisk kontokort, med eller uden V befinder mISA eller MasterCard delen, ligger ellem 24-30%. Det er derfor ikke den billigste kredit du kan få, og bør kun bruges i nødstilfælde, når andre muligheder ikke foreligger.

 

3) Kreditkort: Fordelene ved at få et kreditkort er at du ikke betaler for den kredit som du ikke bruger. Du kan vælge at hæve kontanter* betale regninger, shoppe osv. Kreditkortet gør dig derfor istand til at bruge flere penge når der er behov for det. Bemærk at der i forbindelse med kontantudbetalinger er et fastsat gebyr + en procentvis omkosning af det hævede beløb (typisk 2-4%). En typisk ÅOP for kreditkort som MoreCard eller AcceptCard ligger på ca. 16% og er et glimrende alternativ til at få mulighed for en økonomisk buffer i forbindelse med Jul, ferie og lignende måneder når der er behov for et ekstra forbrug lige nu og her.

 

4) Et forbrugslån giver dig alle pengene til rådighed på en gang, typisk fra 3000 kr. op til 300.000 kr. Du får hele beløbet udbetalt på en gang og derfor skal du også svare renter af hele beløbet selvom du kun bruger lidt her og lidt der. Såfremt du mangler til udbetalingen af boligen, bil, indfrielse af anden gæld eller blot ønsker at have et bestemt beløb til rådighed så er forbrugslånet en god løsning.

 

Der findes i forbrugslåns kategorien forskellige former for forbrugslån. Nogle kan karakteriseres som hurtiglån, som er mindre lån på normalt under 25.000 kr. Renten er typisk højere end almindelige og større forbrugslån, men lånet er nemt at ansøge og tilgængeligt for de fleste.

 

De almindelige forbrugslån der kan gå helt op til 300.000 kr. kræver typisk en alder på min. 25 år,g der kræves ingen sikkerhedsstillelse.

 

Ønsker du på forhånd at låne et bestemt beløb så er forbrugslånet den foretrukne løsning.

 

Se de mulige Forbrugslån | Se kreditkort tilbud

  Jeg har friværdi i boligen - Skal jeg tage et boliglån?

Et boliglån er ensbetydende med at der skal stilles sikkerhed i boligen for långiveren. Det resulterer i en række udgifter i form af stempelafgift, tinglysning m.m. Disse udgifter løber op i ca.

 

Disse udgifter gør det boliglånet mindre attraktivt for dem der ønsker at låne under 100.000 kr. og specielt hvis det blot er for en kort periode. Ønsker man at låne over 100.000 kr. og over en længere periode kan det bestemt anbefales for alle der har mulighed for at optage sådan et lån.

 

 Se boliglån du kan ansøge.

  Jeg har fået et afslag min ansøgning - Hvad gør jeg så nu?

At få afslag på en låneansøgning er en trist begivenhed fordi man havde forventet at alt nu var i orden. Vi beklager hvis du er i den situation, og her er det vigtigt at huske på at afslaget er begrundet i en for stram økonomi, og ikke at du som person ikke er "god nok". Så husk ikke at tage det personligt.

 

Måske skyldes afslaget at du ikke opfylder de standard krav som låneselskabet har - Så husk at checke alderskravet, min. indtægtskrav, dansk/grøndlands eller færørsk adresse, samt at du ikke er registreret i RKI. Det kan have været årsag til afslaget på din ansøgning. Dernæst har du stadig nogle muligheder til rådighed:

 

1. Ansøg om det samme lån ved flere selskaber - Du kan helt uforpligtigende kan ansøge om et lån ved alle selskaber der findes, også på samme dag. Et afslag på din ansøgning gælder kun for det selskab som du har sendt ansøgningen til. Der er intet fælles register mellem låneselskaberne og derfor vurderes din ansøgning helt på ny. Skulle du modtage flere gode tilbud på det ønskede lån, så kan du blot vælge det bedste tilbud og takke nej til de andre.

 

2. Tilføj en medansøger - Det en stor hjælp og nemmere at få godkendt et lån, hvis du har en medansøger. Det kan være en ven, en bofælle, ægtefælle, samlever eller en kæreste. En medansøger ændrer hele billledet og din ansøgning bliver vurderet på ny. Baggrunden er, at  I til sammen vil have en meget større indtægt til at kunne betale et lån tilbage med. Du bør derfor ansøge igen hvis du har mulighed for at inkludere en medansøger. Husk at medansøgeren hæfter på lige fod med dig selv.

 

Et sidste forslag som vi kan give videre, er at prøve at undvære de afdragsbeløb et faktisk lån ville medføre. Afsæt et månedligt beløb som lånet ville have kostet i afdrag per måned. Prøv det i en periode på 3-4 måneder og se hvorledes det går. Herefter kan du se om det faktisk er muligt for dig at klare sig uden de penge, og ligeledes kan du fremvise det over for din bank eller andre, at du faktisk  kan klare den størrelse afdrag per måned. Alternativt kan du overveje om du evt. vil påtage dig et ekstra job for at klare dig rent økonomisk igennem skærene, såfremt økomnomien ikke strækker til det ønskede merforbrug alligevel.

 

  Hvad er lånets pris i kroner og ører? Hvorfor bruge ÅOP?

Vi anbefaler at du ved en vurdering af et lån bruger ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) for at se om lånet er attraktivt for dig som låntager. Ved ethvert lån eller kredit der tilbydes dig (låntageren) er det lovpligtigt for långiveren (selskabet der udsteder lånet) at oplyse dig om dine endelige omkostninger ved at benytte dig af tilbudet. Årsagen til dette er at enkelte selskaber/banker m.m. angiver muligvis en lavere rente for at lokke kunder til, men dertil kommer oprettelse af kredit, administrationsgebyrer, diverse afgifter osv.

 

Benyt derfor ÅOP for at sammenligne lånetilbudene. Bemærk dog, at ÅOP ændrer sig hvis man ændrer lånebeløbet eller afdragsperioden.

 

Men hvad betyder ÅOP angivelsen i sidste ende når vi taler om den reelle pris i  kroner og ører?

 

Dertil skal du blot nemt og hurtigt benytte dig af vore låneregnemaskine som du finder ved at bruge vores menu øverst oppe eller ved at klikke her: Hop til låneregnemaskinen her.

 

 

I standard eksemplet lånes der 40.000 kr. til 12,5 % i ÅOP over 3 år.

Kig så blot resultatet ud for "Renteudgifter total" -  hvilket viser at udgiften til renter er lig med 8173 kr.

 

Dine omkostninger for at låne 40.000 kr. ovre 3 år er derfor også 8173 kr. ialt.

Dertil skal man så lige tage højde for at der er mulighed for at fratrække 25% af renteudgiften, hvilket betyder at lånet bliver billigere end angivet.

 

  Hvilken information vil jeg modtage efter ansøgningen er sendt?

Du vil selvfølgelig modtage en skrivelse eller email der bekræfter om din ansøgning er godkendt eller ej. I forbindelse med en accept af din ansøgning om lån, skal långiveren oplyse dig som låntager om følgende i forbindelse med tilbudet.

 

- de årlige omkostninger i procent (ÅOP)
- den nominelle rente pr. år
- den højeste og laveste rente angives, hvis der er forskellige rentesatser ved långiveren.
- alle særlige fordele eller de begrænsninger som er knyttet til kundens evt. konto
- renten er en fastsat rente eller den er variabel.
- såfremt renten er variabel skal ÅOP oplyses ved en udnyttelsesgrad på de 25%, 50% og 100%
- den årlige provision
- ved variabelt lånebeløb skal der oplyses om ÅOP ved udnyttelesgrader på 100 %, 50 % og 25 %.

Den ÅOP som vises til kunden skal også uddybes over for kunden ved at vise de elementer som indgår i ÅOP beregningen og hvilke forudsætninger der er for beregningen.
De årlige omkostninger skal desuden beregnes ud fra bekendtgørelsens standard forudsætninger.

Ved boliglån, forbrugslån, billån og almindelig kassekredit skal de årlige omkostninger både før og efter skat oplyses til kunden. Derudover skal der oplyses om samtlige gebyrer som de opkræver.

Kilde: Bekendtgørelsen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet den 1. april 2006

  Hvilke rettigheder og forpligtigelser er der for ansøgere af lån?

Hvilke rettigheder og forpligelser er der for ansøgere om lån / kredit

Når du ansøger om et lån sker det uden nogen forpligtigelse fra din side. Du spørger i bund og grund selskabet om det er muligt for dig at låne penge eller opnå en hvis kredit hos selskabet. Selskabet vil efterfølgende give dig et tilbud eller måske et afslag på din forespørgsel.

Selve aftalen om et lån / kredit vil blive fremsendt til dig og du skal derefter underskrive og sende den tilbage. Når selskabet modtager aftalen med underskrift har i indgået en aftale, men du har stadig 14 dages fortrydelsesfrist aftalen er sket igennem et fjernsalg / internettet.

Du kan til en hver tid indfri et lån før det udløber, men oftest koster det et gebyr (som angivet i aftalen su skrev under på) og de evt. omkostninger i forbindelse med oprettelsen af lån / kredit tabes.
Det selskab som du har fået kredit eller lån hos kan desuden til enhver tid opsige lånet med f.eks. 4 ugers varsel (eller som angivet i aftalen).

Hvis du derimod misligholder (dvs. ikke betaler dine afdrag som aftalt), kan selskabet vælge at opsige dit lån / kredit øjeblikkeligt uden varsel og det skyldige beløb kan blive kræve betalt tilbage med det samme.

Såfremt lånet er baseret på en variabel rente må der ikke pålægges et gebyr, såfremt hvis lånet indfries før tid.

Men ved et fastforrentet lån kan der i aftalen stå angivet at det koster et gebyr for at indfri lånet før tid, hvilket selskabet har ret til.
Gebyret skal dog være rimeligt ift. lånets størrelse. Man kan også risikere at skulle betale en overkurs ved indfrielse af et fastforrentet lån før tid.

Nærlæs derfor venligst deres lånetilbud som de vil få tilsendt før den fremsendes med underskrift. Hold øje med hvilke rettigheder du har og hvilke gebyrer og forretningsforhold du accepterer som kunde ved at låne fra netop det selskab.

  Problemer med at betale afdragene - hvad gør du så?

En afdragsordning er en aftale som man er bundet til med mindre andet er skriftligt aftalt.


Betales afdragene ikke, forvinder de desværre ikke blot ud i blå luft. Finansieringsselskabet vil dog tit være så imødekommende som muligt og evt. sætte afdragsbeløbet ned, og dermed forlænges afdragsperioden. Således kan du klare at betale lånet tilbage alligevel, blot over en længere periode.

Har du problemer med at betale et afdrag bør du som hovedregel kontakte selskabet med det samme. Dels for at vise dem at du har i sinde at betale, og alternativt aftale en forsinket dato for indbetaling. Ved mindre problemer så som et forlagt girokort, så ring og så et nyt tilsendt med det samme.Med andre ord, kontakt selskabet ved det mindste problem med betaling af afdragene. Laves der en ny aftale i telefonen med selskabet, bør du få det tilsendt på skrift (email eller brev/fax).


Finansieringsselskabet har desuden ret til at fremsende op til 3 rykkere med min. 10 dages mellemrum mellem hver, og rykkergebyret må maksimum beløbe sig til 100,- kr. inkl. moms pr. rykkerskrivelse. Bemærk at det er 3 rykkere pr. ubetalt regning/afdrag.


Ovenstående regler gælder desuden kun for erhvervsdrivende i Danmark og er ikke gældende for offentlige myndigheder.

 

Alternativt kan du overveje om du muligvis kunne få et billigere lån ved et andet selskab og således betale det gamle lån ud før tid. Send alternativt en ansøgning afsted om med et ønske om at samle/indfri nogle ældre lån som du allerede afdrager.

Du kan se de forskellige forbrugslån og ansøge online fra denne side


Få frihed til selv at vælge...
Ansøg om et lån online,
og få et hurtigt svar.

Netkredit.dk - nemt og overskueligt

Netkredit.dk giver dig muligheden for at få et overblik over hvilke muligheder der findes for lån og kredit online.

Vi vil gerne tilbyde vores besøgende de bedste muligheder for information og arbejder løbende på at forbedre dette.

God fornøjelse!

 
Husk Netkredit.dk til senere!

Sæt NetKredit.dk ind som bogmærke så du nemt kan finde os igen! - klik blot her...


Start | Forbrugslån | Større forbrugslån | Mindre forbrugslån | Boliglån | FAQ | Gode Råd | Låneregnemaskine

DER-  lån 25.000 kr.
 
 
  Telefon: 78 78 03 66 - mandag til fredag fra 10:00 til 16:30
Alle rettigheder forbeholdes NetKredit - Vesterbrogade 172 - DK-1800 - Frederiksberg C | Fax: 78 78 03 65 | Email: support@netkredit.dk